Gåsehuset ligger ved Ravnsholt Skov, der ligger lige syd for Allerød. Da man havde startet på orienteringsløb i forbindelse med DSR, blev det hurtigt klart, at man skulle have et udgangspunkt for disse aktiviteter. I 1944 fik DSR foræret grunden, og på grunden lå der et gåsehus. På grund af de byggerestriktioner, der var på det tidspunkt, måtte man ombygge huset. Huset blev gjort højere ved at det blev hævet. Der blev installeret pejs, toilet og vand. Huset blev indviet den 23. marts 1945. Huset har siden været udgangspunkt for DSR’s Orienteringssektions træningsaktiviteter, og det har været rammen om mange hyggelige weekender.

 I 1975 blev stuen udvidet. Der er også blevet foretaget forskellige moderniseringer. Der er blandt andet installeret gasvandvarmer og lavet brusekabine, så det i dag fungerer ganske godt. Huset er meget hyggeligt, og det er stadig et skønt sted til et weekendophold.

 

Gåsehuset er plottet ind på dette Google-map kort: Find vejen til Gåsehuset

 

I foråret 2011 erkendte vi, at taget over stuen var ved at falde ned. I slutningen af august tog vi fat på udskiftning af de rådne bjælker. Den 18. september 2011 var vi klar til det første Gåsehusløb. Der er nogle billeder fra processen her. Årsagen til at bjælkerne var rådnet var, at der var isoleret for tæt, og at der var opsat dampspærre. Dette må man ikke gøre i et hus, som henstår uopvarmet en meget stor del af året..